Omeprazol "Vian"  Se Omeprazol "Vian" i Medicinhåndbogen®
Vian
ATC-kode
A02BC01
Ventrikelsekretionshæmmende middel med specifik virkning på syrepumpen (protonpumpen) i parietalcellerne.
Omtalt i afsnittet
Syrepumpehæmmere
Dispenseringsform
pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 40 mg omeprazol (som natriumsalt). Tilsat citronsyre, macrogol 400 og sterilt vand.
Farmakokinetik
Omeprazol er en prodrug. Biotilgængelighed ca. 50%. Biotransformeres i udstrakt grad ved førstepassage-metabolisme i leveren til inaktive forbindelser. Det omdannes til et sulfenamid, som er den aktive hæmmer af enzymet H+/K+-ATPase (syrepumpen). Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 1-3 timer. Metaboliseres i leveren via CYP2C19 og CYP3A4. Plasmahalveringstid ca. 1 time. Mindre end 0,1% udskilles som uomdannet stof.
Indikationer
Behandling og vedligeholdelsesbehandling af ulcus duodeni, ulcus ventriculi og Zollinger-Ellisons syndrom. Symptomgivende gastro-øsofageal reflukssygdom. Aspirationsprofylakse i forbindelse med narkose.
Doseringsforslag
Ulcus duodeni, ulcus ventriculi og refluksøsofagitis. Voksne. 40 mg i.v. 1 til flere gange dgl.
Aspirationsprofylakse. Voksne. 40 mg i.v. før kirurgisk indgreb og yderligere 40 mg i.v. hvis indgrebet udsættes i mere end 2 timer.
Zollinger-Ellisons syndrom. Voksne. Initialt 60 mg i.v. dgl.
Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn.
Håndtering og holdbarhed
Pulver til injektionsvæske er beregnet til i.v. injektion efter opløsning i medfølgende solvens. pH i brugsfærdig opløsning: 9-12.
Holdbarhed: Færdigtilberedt injektionsvæske er holdbar i 4 timer ved højst 25°C. 
Graviditet
Kan anvendes.
Der er data for over 3.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.


Læs mere om graviditet
Amning
Kan anvendes.
Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.


Læs mere om amning
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved nedsat lever- eller nyrefunktion og til ældre.
Bivirkninger
Almindelige (1-10%)   Kvalme, opkastning, diarré, obstipation, flatulens.
Hovedpine, sedation, svimmelhed, søvnforstyrrelser.
Ikke almindelige (0,1-1%)   Forhøjede leverenzymer.
Ødemer.
Hududslæt, hudkløe, øget svedtendens.
Synsforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%)   Konfusion, hallucinationer.
Meget sjældne (< 0,01%)   Leukopeni, trombocytopeni, agranulocytose.
Gynækomasti.
Agitation, depression, hepatisk encefalopati.
Toksisk epidermal nekrolyse, Stevens-Johnsons syndrom.
Angioødem, anafylaktisk reaktion.

Behandling i 8 uger eller mere inducerer et rebound-fænomen af ventriklens syreproduktion, som i sig selv kan inducere syrerelaterede symptomer (dyspepsi, halsbrand, sure regurgitationer) efter ophør. Disse symptomer kan fortsætte i mindst 4 uger efter seponering. Der er i enkelte tilfælde efter høje doser set irreversibelt nedsat syn hos alvorligt syge patienter. Der er dog ikke fastslået nogen årsagssammenhæng.
Interaktioner
Ved samtidig behandling med atazanavir eller nelfinavir nedsættes plasmakoncentrationen af disse, og kombinationen bør undgås. Dosis af andre proteasehæmmere, fx indinavir og saquinavir, bør justeres ved samtidig brug af omeprazol.
Kan reducere effekten af clopidogrel med øget risiko for tromboser, formentlig pga. reduceret omdannelse af clopidogrel til den aktive metabolit i leveren. Kombinationen bør kun anvendes, hvis anden behandling ikke er mulig.
Absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx ketoconazol og itraconazol, kan ændres. Voriconazol øger AUC for omeprazol med 280%. Dosis af levothyroxin bør monitoreres, da nedsat effekt af thyroideahormoner under syrepumpehæmmerbehandling er beskrevet. Omeprazol kan øge plasmakoncentrationen af methrotrexat, carbamazepin samt moclobemid og dosisjustering kan være nødvendig. Kombinationsbehandling med clozapin og omeprazol kan resultere i fald i plasmakoncentrationen af clozapin på ca. 45% pga. induktion af clozapins omsætning i CYP1A2. Omeprazol hæmmer phenytoins omsætning i leveren. Perikum nedsætter absorptionen af omeprazol med ca. 40-50% pga. enzyminduktion af omeprazols omsætning i CYP2C19 og CYP3A4.
Bloddonor
Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrkeListen er sorteret efter dispenseringsform og styrke Varenummer Pakning Pris i kr. Pris DDD.Sorter listen efter pris DDD.
  (B) pulv.+solv.t.inj.væ.,opl. 40 mg 112295 1 sæt 127,40 63,70
Indholdstoffer
Navn
Omeprazol
Substitutionsliste
pulv.+solv.t.inj.væ.,opl. 40 mg:
Losec® AstraZeneca, Omeprazol
Sammenstilling
Sammenstil dette præparat med andre præparater.
Produktresume
Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen.
Indlægsseddel hos Lægemiddelstyrelsen
Indlægsseddel hos Lægemiddelstyrelsen